Dette lederseminar omhandler afmægtighedssprog. I alle professionelle relationer i arbejdet med mennesker, vil man indimellem være træt, indimellem være overvældet og ind i mellem føle sig afmægtigt. Det hører med. Det er normalt.
Det vigtigste er dog, hvordan vi individuelt og sammen som voksne professionelle – kompetent ejer og tænker, når vi er trætte, overvældede og afmægtige og hvad vi gør med disse følelser.
Vi skal eje dem. Vi skal eje vores egne oplevelser i en sådan grad, at vi også giver os selv og hinanden mulighed for noget nyt.
Der er lige her i disse sårbare øjeblikke, at kollegiale fællesskaber bliver unikke og innovative – eller krænkende og afstumpede.
Det er afgørende, at man sammen river glansbillede i stykker – for at give rum til at skabe det unikke og nærværende - sammen.
Virkeligheden er uperfekt. Verden er uperfekt. Den er rodet og uretfærdig samtidig med den er fantastisk, mulighedsfuld og unik. Vi er uperfekte og har en grænse med vores faglighed - som fagpersoner og som mennesker – uanset, hvor fagligt dygtige vi er. Uden at eje vores egen uperfekthed, er der ikke rum for andres uperfekthed. Uden at eje uperfektheden sammen, er der ikke rum for at udforsket uperfektheden og fejlene og afmægtigheden sammen. Afmægtighed, fejl, utilstrækkelighed og tvivl hører med.
Det er ikke det sammen som at være inkompetent. Det inkompetente er ikke at eje afmægtighed, fejl, utilstrækkelighed og tvivl. Når vi ”ejer” og tager ansvar for vores egne følelser – giver vi også så selv rum til refleksion, egen omsorg og at tænke nyt sammen.